NYT SET-UP pr. 6.2.2017

Casper Sølberg + Co. opruster nu digitalt.

  • Brag+Sølberg skifter mandag den 6.2.2017 navn til Casper Sølberg + Co.
  • Brian ‘Brag’ Galsgaard udtræder ved samme lejlighed som partner og PR-rådgiver.
  • Samarbejdet mellem Brag og Sølberg fortsættes i en ny konstellation og skiftet kommer derfor ikke til at påvirke hverken igangværende projekter eller løsninger fremadrettet.

Efter fire gode og spændende år sammen i Brag+Sølberg er det nu tid til lidt rokeringer i konstellationerne.

Brag udtræder som partner af B+S og skifter pr. 6.2.17 til Gammelbys PR, hvor han skal bestride jobbet som PR- og kommunikationsrådgiver.


Sølberg fortsætter samme etablerede netværks- og leverandør-setup på digital, branding og visuel kommunikation under navnet Casper Sølberg + Co.


Brag fortsætter fremadrettet som "trusted partner" for Sølberg på PR gennem Gammelbys. Skiftet vil derfor ikke påvirke hverken igangværende projekter eller Sølbergs services på PR fremadrettet, hvor Brag med base i Gammelbys også i fremtiden vil sikre både præcision og effektivitet i PR-arbejdet.

Sølberg minus Brag.
Baggrunden for skiftet er, at Brian “Brag” Galsgaard har ønsket et stærkere fagligt fællesskab og fokus omkring ren PR. Samtidig har Casper Sølberg længe ønsket mulighed for at fokusere endnu mere på det digitale design og indholdsudvikling til websites.


“I praksis er der blevet længere mellem disciplinerne PR og digital branding siden vi startede for fire år siden. Og vores fokus er blevet mere og mere specialiseret i takt med, at vi er vokset med vores kunder.”


“Opsplitningen er en naturlig og ganske udramatisk udvikling og jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Brian fremover og få endnu mere power bag den PR, som mange af ‘mine’ kunder også nyder godt af. Samtidig kan Sølberg nu blive endnu skarpere på det digitale område.” udtaler Casper Sølberg


"Idag skabes branding og identitet oftest via websites eller sociale medier. Derfor øger vi nu fokus på det digitale."


Brags eksisterende PR-kunder flytter med over i Gammelbys og påvirkes heller ikke af skiftet.

 

SPØRGSMÅL KAN RETTES TIL:


CASPER SØLBERG
Kreativ direktør, cand.mag.

Telefon: +45 23 255 257
Mail: post@caspersoelberg.dk